Man kan læse mere om museet her: Etnografisk Museum
I går besøgte jeg museet... det skulle vise sig, at blive et langt besøg. Jeg tog afsted om formiddagen med hat, solbriller og kamera, men desværre viste det sig, at godt nok havde jeg husket kameraet, men jeg havde glemt mit memory card i min pc. Det blev et hyggeligt besøg - jeg havde næsten museet for mig selv.
Jeg bestemte mig for, at besøge museet igen samme eftermiddag, denne gang iført memory card.
På vej tilbage til museet købte jeg et par Hamam håndklæder - det er vist ved at udvikle sig til en besættelse.
Men de var altså så superflotte, som de hang der uden for forretningen og kaldte på mig. Den store dreng i forretningen var sød, og inviterede på the.
Tilbage på museet tog jeg turen en gang til. Da jeg havde gået runden, faldt jeg i snak med den unge mand som passer indgangen og så tog vi turen en gang til. Museet er lavet efter princippet "Don't tell it - show it" - der er derfor ingen forklaringer og anden information om, hvordan familien levede i slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20.
Men det var også meget sjovere at få informationerne fra Said. Og jeg tror, jeg var det sjoveste han havde mødt længe, med mine tyrkiske snabelsko og tasken fuld af Hamam håndklæder, fortællende om mine besøg i det tyrkiske bad og min kærlighed til køkkenet fra Gaziantep. Ihvertfald grine han hele tiden, mens hans sagde "How nice".
Denne motercykel har tilhørt Lawrence of Arabia - ikke Peter O'Toole, men den rigtig
Husets kælder er enorm, og mere mørk end mit kamera kan klare. Kælderen er i to etager og den nedre del har to vandbrønde på hhv. 7 og 10 meter. Kælderen blev brugt til opbevaring, men også til husdyrhold og slagteplads. Flere adgange til og fra kælderen er nu muret til, blandt andet adgang for husdyr og den direkte underjordiske adgang til naboer og moskeen.
Her blev der opbevaret rødvin.
En underjordisk gang fører til denne Moske.
Vandhane i pompøse omgivelser
Ingen kommentarer:
Send en kommentar