Skomageren var ubetalelig - næsten

Det var planlagt, da jeg forlod Anadolu Evleri. Bomuldsstrømperne var pakket i tasken - jeg vidste, jeg vill prøve de lange sorte støvler, jeg har sendt så mange lange blikke i den seneste måned. Se selv her.

Støvlerne var kun i én størrelse - og hvilket held, den størrelse var min.

Læderet er tyndt og blødt, og støvlerne er fint fint forarbejdet. Eneste minus er, når de er kommet på, hvilket er let nok, er de næsten ikke til at få af igen. Den flinke skohandler måtte hjælpe mig af med støvlerne igen.
Støvlerne  kostede 50 Tyrkiske lire - det er mindre end 200 dkr. De har lædersål og skal de holde må de forsåles. Det er der råd for - bazaren har adskillige skomagere - så jeg trådte ind i den første skomagerbutik jeg fandt...

Jeg ville gerne have denne oplevelse på film, men ikke engang billeder fik jeg taget.

Jeg viste skomageren mine støvler og fortalte med tegn og fagter at de skulle forsåles. Skomageren kiggede på de røde tyrkiske snabelsko, og bestemte, at de vist måtte have en forsåling også, ellers vil de være alt for glatte - og det har jeg oplevet, så jeg gav mig.

Jeg blev sat på en bænk, men skomageren bestemte, at det var fint besøg i butikken, så jeg blev flyttet til sofaen længere bag i butikken. Skomageren hidkaldte en ung mand, som viste sig af være sønnen, og ham der skulle udføre arbejdet. Så mens sønnen sleb sålerne, smurte lim på sko, støvler og gummisåler, så inviterede skomageren på et æble, fint skrællet med en kniv. Skomageren bestilte the over et samtaleanlæg, som findes i alle butikker, og vi drak the, mens sønnen hamrede sålerne fast til sko og støvler.
Jeg kunne forstå på sønnen, at han mente det var nogle rigtig gode støvler, jeg havde fundet.

Rigtig hyggeligt var det - og jeg fik et glas koldt vand i varmen. Og hele tiden grinede sønnen - noget tydede på, at mit besøg var noget af det sjoveste, han længe havde oplevet. Jeg havde det på samme måde, men jeg nøjedes med at smile. Men jeg grinede hele vejen hjem fra skomageren.

Nu km den alvorlige del af festen - sko og støvler var færdige og prisen var ikke aftalt. Assistance af en som kan en smule engelsk blev tilkaldt og han fortalte mig glad, at prisen var thirty thousand lire. Jeg tror, jeg lignede et middelstort spørgsmåltegn. Møntfoden er ændret i tyrkiet - der er strøget nogle nuller, men jeg var ikke sikker på kursen, og nogle gange er det de gamle priser man får. Nu lagde manden 3 ti-lire sedler frem. Ok - 30 tyrkiske lire. Jeg var forbavset, jeg mener, jeg havde jo betalt 50 tyrkiske lire for støvlerne. Det fortalte jeg - nå ja - men der er jo to par sko.
Jeg var vist lige optimistisk nok med hensyn til mit estimat hos skomageren - en tanke på min tegnebog og jeg vidste, at 30 tyrkiske lire - det havde jeg ikke.

Sagde jeg mente at 20 tyrkiske lire var en mere passende pris - og så fanger bordet jo - og prisen landede på 25 tyrkiske lire - og da jeg havde optalt dem, var der ikke flere penge tilbage. Pyha ....

Vi skiltes som gode venner og jeg fulgtes med assistancen og skomagersønnen derfra. Assistancen inviterede  mig til at se hans butik. Han er skohandler af den almindelige slags med fine damesko og Adidas.

Vi forhørte os på hotellet om aftenen om priserne hos skomagerne. 20 lire ville være rimeligt - men det var et godt stykke arbejde der var lavet - og oveni sålerne fik jeg både æble og the - og en rigtig sjov oplevelse.

Nye gummisåler

-  Også på snabelskoene

På jagt efter grundstoffer

Jern, kobber, sølv og nikkel. Der hamres og bankes - smedes og svejses i Bazaren. Det er fine ting, håndlavet efter gamle håndværksmæssige traditioner - men det er det samme og det samme, man ser i alle bazarens butikker. Derfor har jeg været på jagt efter andre fine ting, som man kan finde i butikkernes "rodekasser". Jeg glæder mig til vi er hjemme og jeg kan fjerne gammelt støv og snavs, så man virkelig kan se, hvilke vidundere jeg har fundet. Indtil da .....

Dagens køb - plus 6 rakiglas, som ikke kom med på billedet.

Forsølvet lysestage. Stagen er blank under støv og skidt. Min næste udfordring bliver at finde stearinlys, som passer i størrelsen.

Jeg tror, det er støbejern - flot, synes jeg den er. Lysestagerne kostede 35-40 kr. stykket.

Fin lille forsølvet skål. Jeg kan se den for mig, fyldt med frisk frugt. Prisen var 50 kr.

Fint lille fad med håndtag. Form, størrelse og den fine blomsterkant - jeg synes den er flot. Glæder mig til at servere en kop the, en øl eller et glas vin, raki, champagne ..... . Prisen var en lille hund.

Jeg har endnu ikke lært at sige "Tjok, Tjok". I dag brugte jeg stategien, at bestemme mig for, hvor meget jeg ville betale. Tingene er købt i tre forskellige butikker og prisniveauet er det samme, uanset om det er rodekassen eller den professionelle marskandiser - som jeg drak en kop the hos. Kunne jeg samlet set have sparet 30 - 40 kr.? Jeg gider ikke overveje det.

At afslutte en handel

Lørdag eftermiddag og jeg har besluttet mig for at lure Renauds handelstalent af.
Vi startede i Bazaren med at kigge på forsølvet kobber .... men mit handelstalent rakte også til, at det ihvertfald var for dyrt. Istedet fandt vi en mindre butik uden for bazaren.

Vi kigger, vi ser ikke for interesserede ud.

Hvad lærte jeg så:

Det er en rigtig god ide at tale kunne tale sproget.
Det er en rigtig god ide, at signalere god tid - og drikke en kop te og spørge til forretningen.
Man skal se trist ud og sige "Tjok - Tjok" - når man får priserne. Det betyder noget i retning af  - "Det er for dyrt" - Det er også en god ide, at få flettet "Indirim" ind i sine sætninger. Det betyder "Rabat" og var det første ord på tyrkisk, jeg lærte af Renaud. Men man skal også acceptere, at manden har en forretning han skal drive. Det bedste er, hvis begge parter er tilfredse og oveni handlen, har fået en god oplevelse.

Det har været en god handel, hvis man afslutter med et kram og kindkys. Det gjorde de.

Resultatet blev 6 forsølvede skåle med tilhørende forsølvede skeer De bruges til at drikke Ayran af, som er en youghurt drik, man drikker til maden. Men man kan jo selv bestemme, hvad man vil bruge dem til.

Det blev under 20 kr. for en skål og ca. 9 kr. for en ske. De er maskinfremstillet selvfølgelig - til den pris.

Stay cool.

Det blev også til 6 Rakiskåle. Håndlavede og af en god kvalitet.  Man sætter sit høje smalle Raki glas i midten og fylder formen op med knust is. Eller man vælger den lette løsning og fylder randen op med vand og sætter den i fryseren. Prisen er 40 kr. pr. stk.

Det blev også til tre pudebetræk i kilimstof. Prisen blev forhandlet til et-par og fyrre kroner stykket. Vi kiggede på de samme pudebetræk før Ramadanens afslutning - her var prisen 75 kr. stykket. Sommetider er tålmodighed en dyd - især hvis man man har tiden.

Shopping

Fire nye handsker. Tre til kroppen - en til ansigtet. En tur i sauna og så skrubbe den døde hud af, som man gør i det tyrkiske bad. Købt at en gadesælger på et hovedstøg i dag. Velvære for en 50'er.

På fortovet foran en lukket butik, stod en gammel mand og havde sit eget loppemarked. Udgåede tyrkiske pengesedler og mønter, bedekranse, fade, skåle og gryder af kobber og det som ligner. Jeg fik hjælp fra min sidemand, som henholdsvis nikkede og rystede på hovedet, når jeg vendte og drejede tingene. Jeg endte med, på hans anbefaling, at købe to gamle skåle af kobber for 20 lire. Det er 75 kr. Jeg kan beholde dem som de er, eller jeg kan for småpenge vælge at få dem forsølvet på ny.

Nu tror jeg behovet for duge og lignende er ved at være dækket...... 

Der var andre end mig som gik shopamok i dag..... her er der tilbud til under en tyver

How Scandinavian of me .......

Dette fint vævede stykke bomuldsstof, er et håndklæder som bruges i det tyrkiske bad.
Stoffet måler 1,50 x 1,50 meter og prisen er 2 tyrkiske lire. Det er sådan ca. 7,50 kr.


Jeg købte et i sidste uge, men synes ikke rigtig jeg kunne få nok, så i dag gik jagten ind......

I et nyt indkøbcenter - i en ikke særlig charmerende butik, fandt jeg stoffet. Tilmed pakket ind i plastik - nemt og bekvemt at transportere. Jeg spurgte den flinke mand i forretningen, hvor mange stykker pakken indeholder. Han talte og nåede frem til tyve. Hvis jeg købte hele pakken, ville prisen være 20 tyrkiske lire.

Så glad var jeg, da jeg forlod forretningen med mine håndklæder i en sort plastikpose.

Indtil jeg kom hjem og vendte pakken om ......

Ti håndklæder - ikke tyve.

Jeg kommer over det :-) - men lærer jeg af det???

Tyrkiske snabelsko

Mine nye røde wannabe snabelsko. Skoene kaldes Yemeni, er håndsyede i 5 forskellige slags læder (okse, kalv, ged, gedekid og lam). Efter sigende er skoene meget sunde og kommer aldrig til at lugte.
Prisen er ca. 125 kr.



Er det mon mine nye støvler? Med lædersåler bliver det nok ikke vinterstøvler. Er der noget der hedder hjemmestøvler?