I morges besøgte jeg Jerstrup Skov for første gang, i en stille silende regn. Skoven er fantastisk smuk i øjeblikket. Bøgen er sprunget ud, luften er frisk og dufter af jord og forår. Skoven har så mange stemmer fra de mange forskellige fugle - i dag hørte vi også gøgen.
Smukt og fantastisk - men også lidt mærkeligt at tilbringe 1. maj i bøgeskoven.
I dag hørte vi gøgen kukke. Anne-Lise fortalte en historie fra sin barndom, hvor hendes nabo sagde, man ikke skal bære hue og vanter, når man kan høre gøgen. Gøgen vil skide på hue og vanter. Vi så en barnevante, som er smidt eller tabt. Er det måske Gøgen som har skidt på vanten?
Skovbunden er dækket af en tæppe af anemoner. De er så smukke - måske smukkest når det er lidt overskyet og regnen siler blidt. 
Døvnælden blomster.
