Anadolu Evleri - Oktober

Skyerne trækker sammen og vi forbereder vores afrejse fra Anadolu Evleri, hvor vi har tilbragt de seneste 7 uger.

Mennesker på min vej

På falderebet

En sidste tur gennem Gaziantep. Det er langsomt ved at blive efterår. I dag er vejret skyet og byens farver træder tydeligere frem. Det er både vemodigt at skulle forlade denne by og dejligt at skulle vende hjem.

Vilde planer og kærlighed ved første blik

Åhh hvor var jeg begejstret, da jeg kom til Gaziantep for 6 uger siden. Alle disse smukke ting, som man kunne komme til at eje - hvis pengeposen og kufferten holdt. Vi fik meget hurtigt vilde planer om at indrette et værelse derhjemme i Tyrkisk stil - ideerne udviklede sig efter vi sov under åben himmel i Kappadokia - et pavillion eller et havehus - eller en kiosk, som det hedder på fransk.

Det bliver værre - hvorfor flytte Tyrkiet til Frankrig - hvorfor flytter vi ikke os selv til Gaziantep  ??..... Ikke hele tiden - bare noget af tiden. I et af de gamle byhuse. ...

På min tur gennem byen i dag - tog jeg endnu et billede af et af disse gamle huse. Og jeg har været overheldig i dag - for huset ejer kom forbi og låste døre og hængelåse op og inviterede mig indenfor.

Det blev kærlighed ved første blik - se selv. Så jeg har vilde planer - jeg vil købe et hus, som ikke er til salg for penge, som jeg ikke har... men lægge vilde planer og drømme, det kan jeg.

Sammenhængskraft !!!

Det blev atter mandag. Renaud tog på arbejdet og jeg tog på tur.
Mandag aften besøgte vi vores venner, og fik serveret den mest fantastiske suppe af Tahane.
Det er ikke så svært, så jeg vil prøve at lave denne suppe, når jeg er tilbage igen.

Se mere om Tahana Her

Mandagens tur førte mig forbi sadelmageren, kluddekræmmeren, slagteren, skrædderen, grønthandleren, bageren og smeden.

Vores venner bor med deres to børn - en dreng og en pige - i en moderne lejlighed med alle moderne bekvemmeligheder, moderne møbler, fladskærm - meget som i Europa. Da vi kørte hjem ad de smalle gader bag hotellet, for at parkere bilen, havde alle mændene samlet sig i grupper, siddende på lave skamler for at snakke, ryge og drikke the. Porten til et af de gamle huse med gårdsplads stod åben, og inde i gården sad kvinderne på madrasser og snakkede, drak the og passede børn. En rejse i tid på 10 minutter fra vores venners lejlighed og til byen centrum, var som en tidsrejse - hvor vi tog 100 år tilbage i tiden. Tror ikke spørgsmålet om samfundets sammenhængskraft er et emne her.

Søndag i søndagstempo

Det har været doven søndag, Sove længe, sidde længe over morgenmaden, sidde længe over computeren, slendre gennem byen. Hele byen var ramt af regn og strømafbrydelse. Hotellet kørte på nødgenerator, vi havde samme fornemmelse.

Da strømmen kom igen og regnen holdt op gik vi en tur igennem byen. Det skulle vise sig at være en rigtig god ide.

Vi gik "bagom" væk fra hovedstrøgene og ind i de små gader og stræder. Vi inviterede os selv indenfor, i et af de gamle huse, som ikke er moderniseret og omdannet til smarte hoteller og vi inviterede os selv indenfor i et hus, som skulle vise sig at være moderniseret og omdannet til Hotel. Her inviterede vi til gengæld os selv på middag.

Husene er fuldstændig lukkede mod verden udenfor - til gengæld leves livet på gårdspladsen.

Smeden vejer trækul af

Grønthandleren her, har altid åben, så lillemor kommer forbi og hilser på

Tobakshandleren pakker sammen

Renuad får pudset sko - de skinner, så man kan spejle sig. Og Renaud betaler dobbelt overpris, fordi han holder af den lille skopudser.

Solen titter frem - inden den går ned.

Dejlig eftermiddagstur - nu er der tilbage, at glæde sig til aftenen middag på Hotel Asude Konak