Red, hvad reddes kan

Det meste af haven har fået en voldsom gang round up. Derfor er rabarber og krydderurter flyttet til potter og baljer og til en bedre jord. Jeg håber, de kan klare miljøskiftet. Jeg er ikke vild med kobber, men tænker, at hvis jeg lader beholderne står ude, så ender de måske med at få samme farve som Københavns tage. Og det irgrønne er jo en smuk farve.

Efterårsdekoration

Seafood - mere luksus

uhmmm østers .....

og forskellige muslinger

og en kæmpekrabbe - som kiggede på os - lige indtil den kom i den sorte gryde.

og snegle i forskellige størrelse - hjemmerørt mayonaise - brød og Champagne ......

Nyt køkken

Det tog et par uger - on and off - men nu er det nye køkken - næsten - færdigt.

Vi mangler fliser og emhætte og et par paneler ved siden af ovnen. Småting ....

Det er så dejligt og vild luksus.

September

Nedfaldet æble på en grusvej - forfaldet kan også være smukt.

Tømmer ...

Grøftekanterne langs majsmarkerne er smukke - også om efteråret.

En sti som en dag må betrædes.

Majsmarker i september

Høsten af majs er startet og fortsætter de næste par måneder. Majs er den mest dyrkede afgrøde på markerne. Her er majsen kommet i selskab med en snerle.

Det er ikke meget man kan se udover majs og majs og majs. Lyden af vinden i de tørre majsplanter er super-hyggelig.

En løsgænger eller et vildskud?

Julestemning i Carspach

Udsigt til naboens have og store valnøddetræ.

mer' udsigt til naboernes have.

Vores hjem set fra vejen.

På vej til tobakskiosken for at poste et brev, møder jeg dette syn.

Julemanden er meget populær i området.

Byens juletræ i hovedgade på byens rådhusplads. I dag er bogbussen på besøg.

Var det nogen der sagde landlig idyl?

Huset her har tidligere været restauranten ved siden af kirken. Nu er restauranten omdannet til beboelse.

Byens kirke. Når der er stilhed der hjemme kan vi høre kirkeklokkerne slå. Her lyder klokken hvert kvarter. Jeg tænker, det er en stor kirke - byens størrelse taget i betragtning.

Typisk ældre byhus.

På tur i skoven

I dag tog jeg turen ud af byen mod vest. Besøgte den kommunale skov, som er stor og varieret. På nær et par enkelte skovarbejdere, som kunne høres i det fjerne, var skoven så stille, at man kunne høre bladene falde.

Da jeg nærmede mig dette træ fra den anden side - tænkte jeg - hvem sætter en postkasse op midt i skoven. Jeg burde have vidst bedre. Her våger Madonna - og en venlig sjæl har ikke blot sat blomster, men også lagt et par grankogler.

Her går det op ad bakke - dette er en anden vej til naboerne i Hirtzbach.

Ude af skoven igen - denne gang byen set fra sydvest. Vi bor i området til venstre for kirken.

Det er cementfabrikken i Altkirch man kan se i baggrunden.

Hirtzbach - besøg i nabobyen

I denne uge har jeg bestemt mig for at få noget luft og gå nogle ture.

Langs institut Sonnenberg i Carspach, løber en sti for fodgængere og cyklister, som jeg må se, hvor fører hen.

Vejret er gråt og med let til moderat støvregn. Ikke nok til at blive rigtig våd, men nok til at brillerne dugger.. Nu er majsen høstet - og stubbene står tilbage og venter på, at marken bliver pløjet.

Stien krydses af en vej - og på den anden side ligger dette hus. Det er en gammel stationsbygning og man kan fornemme at stien går, hvor sporerne tidligere lå. Stien fortsætter til den næste landsby. Men min tur stopper i dag i Hirtzbach.

Byen er som de fleste landsbyer i området - stille, med vandløb, en kirke, et rådhus, en restaurant og en bager. Og dog - denne landsby har også en park. Udover et par ænder, er der ikke andre besøgende end mig. Og tiden står stille på huset ur. Måske starter tiden først til næste sommer.

Parkens nabo er et mægtigt hus. Det er ikke til at se, hvad der gemmer sig bag de mange vinduer. På begge sider af porten står to søjler, det er kun den ene som stadig har den smukke krukke på toppen.

Jeg tror dette er en slag lade .... Flot er bygningen.

Frugtudstilling i Dannemarie

Slagteren i Carsparch havde et opslag på døren om en frugtudstilling i Dannemarie, som er en af nabobyerne. Det måtte vi opleve.

Udstillingen blev afholdt i en sportshal og var en udstilling af fortrinsvis æbler. Imponerende.

Det bugnede med æbler. Hver æblesort blev udstillet på hver sit kålblad - 4-5 stykker af hver sort, med en beskrivelse af navn, anvendelse, høst. Der var mere end 100 forskellige æblersorter, indsamlet i området omkring Dannemarie.

Boder var opstillet langs siderne - og en restaurant og bar fyldte også pænt op i hallen. Der var mulighed for at købe æbler, friskpresset saft, syltetøj og marmelader, honning og kager med æbler i alle afskygninger (hjemmelavede naturligvis).

Men æbler, frugt, grønt og blomster blev også udstillet blot for deres skønhed - naturligvis på frugtkasser.

Lokale kunstnere udstillede deres værker. De foretrukne motiver var områdets natur, landskab og bygninger.

Jazz Kitchen

Af Anne-Lise og Steffen fik jeg kogebogen Jazz Kitchen af Chris Mink Doky, lige før jeg rejste til Frankrig.
Bogen indeholder blandt meget andet, en opskrift på Boeuf Bourgignon.
Efter at have støvet internettet og andre kogebøger igennem besluttede jeg mig til at holde mig til Chris' opskrift. Det var det rigtige valg. Jeg var overrasket og franskmændene imponerede.

Jeg lavede en dobbeltportion. Tænker at Boeuf Bourgignon ligesom Gule ærter, bliver bedre dagen efter.

Jeg har længe været forelsket i en sort smedejerns gryde og gryden blev en fødselsdagsgave fra min mor.