Kuffertkvalme - et liv i pose og sæk

Der kommer et tidspunkt i enhver rejsendes liv, hvor man overmandes af kuffertkvalme.
Dette punkt er jeg nået til i dag, efter næsten 6 ugers rejse. Jeg savner, at kunne åbne mit køleskab, at købe ind og lave mad og at kaste mig på min sofa. Det må være hverdagen jeg længes efter.

Et liv i pose og sæk.

Mit liv i en kuffert - og - nå ja - endnu et par håndklæder - forklædt som duge i grønne og røde tern, som jeg måtte eje.

På besøg hos gode venner

En aften på besøg hos Renauds gamle venner. En hyggelig aften på deres terrasse med god mad - forskellige kabab, ris, brød og salat, frugt, the og kager, kaffe og chokolade. Hyggeligt selskab, et par dejlige børn, sidde udenfør til over midnat i slutningen af september.

Chokoladen til kaffen blev serveret i den flotteste sølvskål. Jeg havde allerede forelsket mig lidt i denne slags skåle under mine ture i Bazaren og hos marskandiserne, så jeg sagde højt, at det var en utrolig smuk skål og til Renaud, at jeg håbede vi kunne finde en af samme slags og finde plads i kufferten til den.

Sent da det var tid at tage hjem, fik jeg en rød gavepose overrakt. Jeg tænkte, at det nok var chokolader eller kager, vi skulle have med hjem - men posen var for tung til chokolader, og da jeg åbnede den, så jeg, det var sølvskålen, som lå i posen.

Det var fuldstændig overvældende ... tårerne farede lige op i kanalerne i løbet af et sekund. 

Det er en utrolig smuk tanke og en meget meget dejlig gave at få.

Tyrkiske snabelsko

Mine nye røde wannabe snabelsko. Skoene kaldes Yemeni, er håndsyede i 5 forskellige slags læder (okse, kalv, ged, gedekid og lam). Efter sigende er skoene meget sunde og kommer aldrig til at lugte.
Prisen er ca. 125 kr.



Er det mon mine nye støvler? Med lædersåler bliver det nok ikke vinterstøvler. Er der noget der hedder hjemmestøvler?