Når korte dage bliver lange

Sangen fra Minareten minder mig hver dag om, at dagene bliver kortere. Aftenbønnen lyder næsten en time tidligere end da vi kom. Morgenbønnen som startede kl. 5 hører jeg nu ikke længere, men mit gæt er, at den starter senere. Det er stadig varmt, svedende varmt - men dog en lille smule køligere morgen og aften. Kølig er dog varmere end en god dansk sommeraften.

Vi er her endnu - selvom vi efter planen skulle være rejst i går. Den nye plan er, at vi rejser på næste onsdag.

Men dagene er på flere måder blevet længere. Renaud arbejder mere - dvs. mere end de 10 timer, som er det normale. Det er første gang, jeg følges med Renaud på så lang en tur og min ide var, at det hårde arbejde lå i starten, hvor denne kæmpestore maskine skal pakkes ud, samles, installeres og kobles til vand og damp og el. Min ide var, at når maskinen starter med at producere, vil alt være en leg. Men det har vist sig at være lige omvendt. Det er nu hvor maskinen producerer, at den skal bevise, at være investeringen værd. Og alle panikker, stresser og råber "det brænder, det brænder". Og Renaud kommer hjem og er udmattet, uden appetit og sover dårligt om natten.

Men her er fantastisk, selvom også mine dage er blevet længere: Varmen, lydene, duftene, livet på gaderne, mylderet af mennesker, biler, busser og knallerter som farer ind og ud mellem hinanden. Alle de som bare sidder og alle de som arbejder dagen lang og den halve aften. Mangfoldigheden, variationen og modsætningerne er det mest spændende ved Tyrkiet.

Og det er et stort privilegium, at have lange dage - med al den tid i verden - til bare at se, iagttage, nogle gange bare glo - ikke uhæmmet - men allligevel. Til at dufte, indsnuse, fornemme, lytte, registrere noget af al det liv som leves her.

Indbyggerne i Gaziantep er rare, venlige og imødekommende - og synes det er spændende at få besøg.

Faren er, at midt i al denne traven rundt, så finder jeg de mest fantastiske små butikker, med de mest vidunderlige ting og jeg kan kredse rundt om de samme ting i dagevis, for at blive helt sikker på, at det virkelig er noget jeg bør eje. Krydderier, Pistacienødder og pulver, tahine, tørrede frugter og nødder, sko og støvler, nyt og gammelt sølv - sukkerskåle, kander, fade, lysestager, gamle tunge nøgler, lamper, lanterne, olielamper. De mest vidunderlige stoffer af bomuld og silke, vævet i smukke og udsøgte mønstre.
Flere gange overvejer jeg, hvad jeg skal efterlade, for at få plads i kufferten til alt det som findes i Aladdins hule.

Åhh - Aladdins hule....eller en af dem

Den store beholder er en mega forstørrelse af gammel beholder til opbevaring af fødevarer.

Når kobberet er banket i form, hamres mønstret ind. Lyden af mange mænd, som sidder og hamrer hurtigt med små slag, er en karakteristisk og rigtig dejlig lyd