Chokoladen til kaffen blev serveret i den flotteste sølvskål. Jeg havde allerede forelsket mig lidt i denne slags skåle under mine ture i Bazaren og hos marskandiserne, så jeg sagde højt, at det var en utrolig smuk skål og til Renaud, at jeg håbede vi kunne finde en af samme slags og finde plads i kufferten til den.
Sent da det var tid at tage hjem, fik jeg en rød gavepose overrakt. Jeg tænkte, at det nok var chokolader eller kager, vi skulle have med hjem - men posen var for tung til chokolader, og da jeg åbnede den, så jeg, det var sølvskålen, som lå i posen.
Det var fuldstændig overvældende ... tårerne farede lige op i kanalerne i løbet af et sekund.
Det er en utrolig smuk tanke og en meget meget dejlig gave at få.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar