8. oktober 2007

Jul - Mormors håkonskager

Mormors håkonskager
Denne opskrift på håkonskager er gået i arv i min familie. Opskriften er sporet tilbage til 1926, men måske er den endnu ældre. Da jeg aldrig har kendt min oldemor, går småkagerne under navnet mormors håkonskager. Småkagerne er i tidens løb bagt i gasovn, i elektrisk ovn og i varmluftovn og hver gang med et godt resultat.


Kategori: Småkager

Ingredienser:
500 gram mel
375 gram smør (kagerne skal bages med smør - ikke margarineprodukter)
250 gram flormelis
100 gram hakkede mandler
1 stang vanilje

Dejen kan fryses og derfor laves i forvejen.

Tilberedning:
Hæld mel og flormelis sammen og smulder smørret heri.
Tilsæt kornene fra vaniljestangen og de hakkede mandler.
Dejen virker lidt grynet til at starte med, men bliver samlet lidt efter lidt.
Rul dejen ud i stænger med en diameter på størrelse med en fem krone.
Læg stængerne i køleskabet til de er kolde og skær dem derefter i tynde skiver som lægges på en bageplade.
Bages ved 200 grader til de er svagt lysebrune

Ingen kommentarer: